Af Peter Hartvigsen.
Jeg prøver forgæves at tænke,
Hvem er jeg
Hvad laver jeg
Hvad styrer mit liv
Og hvad styrer jeg
- min hjerne smerter
den konstante informations-bearbejdning
udvander min tænkning
min hvad?
Hvor tit har jeg egentlig
Tænkt og formuleret en tanke
Ud fra mig selv
Hvad er tænkning?
Min vage vaklende tænkning
Drukner blot i mængderne
Af informationsstrømme
Informationspsykosen indtræder
Og forsvinder.
Informations strømmen kører om kap
Med sig selv
Der skulle være gode muligheder
For nye rekord
Der informeres om information om
Beskrivelser over optegnelser,
Struktur sprænger
Nye strukturer lapper sårene
Accelerationen indtræder
Mængder af mennesker falder ud
Det kollektive koordineringssystem bryder sammen
Lapperierne accelererer
Den kollektive hjerne bryder sammen
Enkelt individet ser sig omkring
Informationer flyder over alt
Strukturløsheden breder sig
Krystal klare ånde
Man ser sig omkring.
No comments:
Post a Comment