Saturday, March 11, 2006

Indranettet




















INDRANETTET

- En holistisk orden.

Efter at vi har lagt teokrati og fascisme og andre politiske ismer bag os, synes det store slogan nu at være demokrat.

I alle disse modeller ligger imidlertid trangen til at finde en universel løsning på det sociale spørgsmål.

Under sloganet ”Riv pyramiderne ned” har man søgt væk fra top styring til såkaldte ”flade strukturer”, uden at det har fremmet forståelsen og kommunikationen i det sociale liv.

De eksisterende sociale organisationsprincipper, synes at være nedslidte og ude af stand til at formidle det levende og det kommende.

I denne proces er der opstået nye begreber, så som ”social økologi” eller ”netværk”. Disse ideer er blevet hjulpet godt på vej af de muligheder, som Internettet åbner op for.

En social organisme har primær til formål at været et organ for kommunikation. At teste idéernes værdi eller deres evne til at udvikle nye idéer. De gamle organisationsformer byggede meget på, at forhindre at uvirksomme ideer blev afsløret og forkastet. I de teokratiske modeller søgte man at opretholde monopolet via dogme og inkvisition. I fascismen gennem censur og selv censur. I demokratiet gennem udvanding og ligegyldighed.

Problemet ved de gamle modeller er, at de bygger på uvidenhed og mangel på opmærksomhed. De er resultatet af en bevidsthed, som er knyttet til og afhængig af funktioner og resultater. Den idé om verden, som knytter sig til de gamle sociale systemer rummer kun to svar eller løsninger. Ja eller nej. En sådan bevidsthed minder meget om computerens funktionelle opbygning – O eller 1.

Der er ikke megen kreativitet i en sådan bevidsthed, og det siger sig selv at et reelt samarbejde ikke er muligt her.

NETVÆRKET

Netværkstanken er imidlertid ikke ny. Vi finder den i den Urindiske kultur, og den er knyttet til

Guden Indra. En af egenskaberne hos Indra var hans evne til at se bort fra den duale bevidsthed.

Spejlet er ofte blevet brugt som et billede på evnen til at se realiteterne klart og uden forvrængning, men i spejlet ser vi kun billedet af overfladen i to dimensioner – altså dualt.

Den totale opmærksomhed eller åndsnærværelse hos Indra blev kaldt for Indrajala, som betyder ”vildfarelse”, men Indrajala betyder også ”Indras juvel net”.

Indranettet var en matrix eller et sanseorgan for alle mulige manifestationer og fænomener.

Vi kan bedst sammenligne det med en krystals holografiske spejlingsproces, hvor utallige overflader reflekterer alt der omgiver den.

Lad os prøve at beskrive Indranettet.

1) Universets holografiske natur!

Længe før hologrammet eksisterede, er beskrivelsen af et ”juvel netværk” en udmærket beskrivelse af hologrammets egenskaber: Hvert punkt i hologrammet rummer informationer om alle andre punkter. Juvelens refleksive natur er en klar henvisning til det.

2) Alle tings sammenhørighed

Når en enkelt juvel i nettet berøres, påvirkes alle andre juveler i nettet. Det henviser til alle tings sammenhørighed og uafhængighed i hele universet.

3) Det non-duale sind

Hver flade på krystallen repræsenterer en individuel refleksion. De utallige flader er ikke uafhængige af hinanden, men reflekterer en totalt opfattelse. I orientalske skoler er denne opfattelse af sindets essens velkendt.

4) Ingen lokalitet!

Indranettet ændrer på opfattelsen af at ”jeget” eller universet er et sikkert og fast sted ”der inde” eller ”der ude”. En sådan opfattelse er ofte vanskelig for det duale, rationelle eller funktionelle sind af forstå. Der er ikke nogen enkelt kilde til fænomenernes eksistens. Der er ingen begyndelse og ingen afslutning.

5) Den allestedsnærværende visdom

Krystallens evne til at kunne overføre enhver lysimpuls fra hele universet, betyder at der er mulighed for direkte adgang til lys.

6) Illusion

Indranettet blev også kaldt en vildfarelse eller Maya og Mara – sanselige og psykiske illusioner.

Det tilsyneladende er kun en afglans i en meget større sammenhæng. Realiteten er det som er.

7) Kreativitet!

Gennem direkte adgang til enhver visdomskilde er der i Indranettet mulighed for det ægte og frie initiativ. Ting sker – men ikke altid for det bedre. Det afgørende er hvordan ting sker.

Det Holistiske Univers er ikke et kaos eller anarki, men en synsvinkel til en ny orden og en dybere forståelse af et Kosmisk Hierarki.

Indranettet er et billede på en fri og åben kommunikation, hvor hver juvel er et individuelt menneske eller individuel bevidsthed. Hvad der påvirker én, vil uvilkårligt påvirke os alle.

I Indranettet er der tale om den optimale frihed, men også om den optimale ansvarlighed.

Her forudsættes ikke logisk eller funktionel tænkning men moralsk fantasi og etisk individualisme.

























Tibetansk kosmisk mandahla

Internettet kan billedlig talt siges at være en manifestation af Indranettet. Ovenstående Mandalah er et billede på denne ide. Indranettet er her et kosmisk net for kommunikation og overførsel af visdom. Den visdom som formidles på Indranettet eller i Indrajala kaldes også på sanskrit Jnana.

I Vesten har man kaldet denne visdom for Hagia Sopia – den hellige visdom eller Gnosis.

Der er her tale om en tilstand hvor sindet direkte opfatter realiteten eller en total perception.

I Internettet kommer denne visdom til syne gennem en lavere side af sindets natur, nemlig den duale viden eller Prajna. Det er sindets konstruktive natur i modsætning til dets kreative side eller Jnana.

Det er sindets evne til at sætte begreber på visdommen og placerer den i kategorier – det er kilden til enhver doktrin eller systematisering af lærdomme. I sin højeste form viser denne konstruktivisme sig i Sutras eller de Hellige Skrifter i religionerne og i den videnskabelige grundforskning.
























Indras net

Indranettet kan også sammenlignes med vort nervesystem, som i realiteten er en manifestation af det kosmiske netværk, som i traditionerne er blevet kaldt det astrale lys eller stjerne der lyser.

Det vi ser i vor tid er, at vor planet nu er ved at udvikle et globalt netværk, som svarer til et nervesystem i en højere biologisk organisme.

Internettet med dets duale natur 0 eller 1 rummer imidlertid en fare for, at det kan udvikle sine egne funktioner og miste forbindelsen til dets kosmiske matrix. Indranettet eller Astrallystet er ikke funktionsbestemt eller begrænset til den midlertidige viden, som formidles gennem Internettet.

Muligheden for at det globale netværk vil koble os fra det kosmiske netværk er tilstede. Netværket udsættes til stadighed for angreb af virus, worms, spam, trolle, hacking ect., som alle søger at udnytte de nye muligheder.

Det som der nu arbejdes på er, at skabe et netværk for mennesker, som er bevidste om Indranettets betydning og oprindelige natur. Erfaringerne med Internettet viser, hvor let der kan opstå misinformationer, fordi alle har fri adgang til nettet. Imidlertid er der en tendens til i Weblog systemet, at mennesker som kommunikerer ud fra Indranettets præmisser skaber egne præmisser, hvor blinde passagerer udelukkes af netværksarbejde, som har sin oprindelse i Indranettet.

Der er tre kategorier mennesker som er aktive:

1) De der hører om en højere viden eller bevidsthed.

2) De der fordyber sig i lærdomme og doktriner.

3) De der mediterer over visdommen.

















Indras net

Indranettet er også blevet beskrevet af forfatteren Herman Hesse, i hans bog ”Glasperlespillet”.

Da jeg for mange år siden læste denne bog, forstod jeg pludselig hvorfor alle sociale organisationer og forsøg på samarbejde for det meste ender i magtfordrejninger og korruption.

Matrix









I vor tid er religion og videnskab ikke længere kilden eller stedet hvor en højere bevidsthed kan udvikles.

Kunstens beskyttende kappe er en nødvendighed for at forhindre det funktionelle og duale sind i at dominerer den kreativitet som skal til, for at en højere bevidsthed og kommunikation kan manifestere sig i det sociale netværk.

En civilisation uden kultur vil kun gøre mennesket til fysiske maskiner og moralske robotter. Den logiske og rationelle civilisation står over for et paradigmeskifte. Gennem filmkunsten har visse kunstnere søgt at vise nødvendigheden af at kultur og myte er en forudsætning for, at civilisationen ikke udvikler sig til en ny form for dæmoni. Film som ”2001”, ”Star Wars”, ”Ringenes Herre” og ”Matrix” er forskellige eksempler, som søger at belyse forskellen på det samfund der styres af Internettet, og så det der styres af Indranettet.


sd